På alle arbejdspladser kan der være større eller mindre udfordringer, i de forskellige personalegrupper, der skal løses, hvis arbejdet skal køre gnidningsfrit. Der kan opstå hændelser, som kan virker udfordrende, og i visse tilfælde skræmmende, som det er nødvendigt at tage under behandling, for eksempel gennem samtaler. Her er Kollegial supervision et godt redskab. Det bruges ofte indenfor sektorer, hvor man arbejder med mennesker, som på den ene eller anden måde har afvigende adfærd eller behov for hjælp.
Kollegial supervision skal laves med omtanke, hvis der skal komme et brugbart udbytte ud af det. Her kan en professionel supervisor gå ind og hjælpe. Kollegial supervision er oftest baseret på interviews og samtaler, og tit kommer man ind på emner, som kan være grænseoverskridende at berøre. Derfor er det en stor fordel, hvis der er en professionel inde over, som kan guide og lede den personalegruppe, der skal igennem et sådant forløb.
En diplomuddannet supervisor har ofte mange gode værktøjer i værktøjskassen, og i mange tilfælde også en baggrund indenfor psykiatri, pædagogik, ledelse eller sport. En kreativ tilgang til opgaverne er også anvendelig, men bør altid være funderet i en psykologisk forståelse og et bredt og indlevende menneskesyn. En kreativ tilgang til udfordringerne er dog ganske ofte en fordel, hvis man ellers har de rette evner til at inspirere og finde løsninger på menneskelige udfordringer.
Hvis man har en baggrund i nogle af de ovennævnte felter, så har man også fået en erfaring og en indsigt i menneskers psyke, som gør det lettere at guide og vejlede selv hårdt belastede personer. Der er behov for medmenneskelighed og indsigt i de psykologiske mekanismer, hvis man skal supervisere personalegrupper og andre grupper på en professionel og indlevende måde. Det er kun en fordel at have en bred baggrund med i rygsækken, når man er supervisor. Det giver et solidt fundament at stå på, og det giver et dybere og mere bredt menneskesyn, som kan komme de superviserede til gode.
Hvem har behov for kollegial supervision?
I institutioner, hvor man arbejder med mennesker, der er pressede eller belastede, på forskellig måde, kan personalet komme ud for hændelser, der kan virke rystende, og i visse tilfælde traumatiserende. Kollegial supervision kan være et velegnet redskab til at få bearbejdet disse oplevelser, så man kan lægge dem bag sig og komme videre. Her samler man den pågældende medarbejdergruppe og laver et samtaleforløb, hvor hændelserne gennemgås, set fra de individuelle personers synsvinkel. På den måde kan alle komme godt ud på den anden side.
Der kan også være kollegiale stridigheder, som er gået i hårdknude, hvor det er nødvendigt at skabe forståelse mellem de forskellige personaler, så de kan finde sammen igen og genetablere en god relation, så arbejdet kan komme til at glide igen, uden interne konflikter, der står i vejen. Igen er samtaler og interviews en vigtig del af processen. Og det er vigtigt, at alle er forberedt på forløbet, hvis det skal bære frugt og ende ud i et bedre og mindre konfliktfyldt arbejdsmiljø. Har man en professionel supervisor med i forløbet, vil denne kunne kommunikere de vigtige budskaber og sørge for, at alle ved, hvad de går ind til.
En professionel supervisor kan hjælpe med at sørge for, at alle kommer til orde og bliver hørt. Der kan også være personale, der ikke har de fornødne evner til at beskrive deres oplevelser. Her kan supervisoren komme til hjælp med forslag til formuleringer af problemstillingerne. Kollegial supervision kan være en følsom affære, så det kan ikke anbefales, at man, som virksomhed, uden professionel assistance, kaster sig ud i et sådant forløb.
Et bosted, hvor belastede mennesker skal leve sammen under samme tag, kan også have gavn af kollegial supervision. Beboerne vil komme til at lære hinanden bedre at kende, og dermed få en større forståelse for hvilke udfordringer, deres sambo må leve med i hverdagen. De dybere relationer kan, i bedste fald, være med til at de interne sammenstød over små og store ting, bliver færre, og fællesskabsfølelsen bliver styrket.
Hvem er kollegial supervision godt for?
Kollegial supervision er godt for både personale og ledelse. Men det kræver, at begge parter er indstillet på at forløbet skal ende ud i et positivt resultat. Der er ofte tale om følsomme problematikker, når man arbejder med kollegial supervision, så det er vigtigt at have alle med på vognen, ellers risikerer man at havne et helt forkert sted. Al erfaring viser, at man har gode chancer for at komme i mål, hvis man har hjælp fra en professionel supervisor, der ved, hvad der virker, og én, der har de nødvendige redskaber til at hjælpe processen igennem.
Kommer man godt ud på den anden side af sådan et forløb, vil det være til glæde og gavn for både ansatte og ledelsen. Man får teams, som er bedre i stand til at arbejde sammen, fordi de kender hinanden bedre, og har fået nye værktøjer til at håndtere potentielt risikobehæftede situationer. Personalet vil have en helt anden fornemmelse for hinandens grænser og styrker og svagheder. Det vil næsten altid give bedre relationer, som får samarbejdet og fællesskaberne til at køre bedre.
Her vil ledelsen altid vinde, for et hold, der forstår at arbejde sammen, og har gode indbyrdes relationer, vil altid yde mere, og kvaliteten af ydelserne vil blive tydeligt og mærkbart forbedrede. Desuden vil en ledelse, der giver personalet opmærksomhed, ved at lade dem finde sig selv og hinanden gennem kollegial supervision, altid få et bedre og mere nært forhold til personalet. De indbyrdes relationer er vigtige, også mellem ledelse og personale.
Når vi taler om institutioner, der arbejder med mennesker, som er belastede på den ene eller anden måde, så er der, inden for dette felt, mange, som vil kunne have stor gavn af kollegial supervision. Denne form er god til at skabe tættere relationer og give større empati, både hos personalerne og de klienter, der kommer igennem systemet. Hvis man kender hinanden godt, så er der også gode chancer for, at man undgår at gå fejl af hinanden, og bliver uvenner på grund af simpel uvidenhed.
