Supervision

At arbejde med mennesker er ikke spor let. Alle, du møder i forbindelse med dit arbejde, om end de er kunder, patienter, klienter eller kolleger, er forskellige, og de problemer, der opstår, er komplekse, uforudsigelige og særegne, fordi de forekommer mellem mennesker. Som psykolog, psykoterapeut, behandler, socialrådgiver, sygeplejerske eller lignende, vil du i løbet af dit arbejdsliv komme ud for mange problemstillinger, der udfordrer din faglighed. Derfor er det vigtigt, at du bliver ved med at udvikle din faglighed, så du er bedre klædt på til at varetage dit arbejde. Det kan du gøre ved at gennemgå et supervisionsforløb. Selvom du selv vejleder andre i dit arbejde, har du også brug for vejledning for at forbedre din faglighed og den professionelle relation mellem dig og dem du hjælper.

Du har højst sandsynligt en længere uddannelse og mange års erfaring i dit felt og dermed også en solid baggrund og viden om dit fag. Med et supervision-forløb bliver der ikke stillet spørgsmålstegn ved din viden, men man kan udbygge de kompetencer og metoder, man bruger til at gå til tingene på og udvikle sin faglighed, som vil gavne de mennesker, man arbejder med.

Supervision er en professionel samtale, der har til formål at udvikle dine faglige kompetencer, både i dit selvstændige arbejde med patienter eller klienter og i dit arbejdsfællesskab. Gennem samtalen teknikker lærer du at håndtere udfordringer i forbindelse med dit arbejde med mennesker. Det kan være konflikthåndtering eller brug af screeningsredskaber. Gennem supervision kan du lære at løse specifikke problemer, du står overfor i dit professionelle virke og få nye handlingsmuligheder. Supervision handler i høj grad om at løse problemer gennem personlig udvikling og refleksion.

Hvem arbejder med supervision?

En supervisor er typisk en psykolog, der har specialiseret sig indenfor supervision, men psykoterapeuter eller supervisorer inden for andre professioner, der har med mennesker at gøre, kan også arbejde med supervision indenfor deres felt. En supervisor hjælper psykologer og andre fagpersoner såsom terapeuter, socialrådgivere, pædagoger, sygeplejersker, lærer, coaches og mentorer til at styrke deres faglighed og evne til at løse problemer og konflikter, der kan opstå i den professionelle relation mellem mennesker.

En supervisor vejleder dig ikke blot i at løse problemer, men i at styrke din evne til at reflektere over, hvordan du bedst kan løse et problem. Supervision kan variere alt efter, hvilken profession der er tale om. Socialrådgivere kommer ud for andre dilemmaer og udfordringer end for eksempel en pædagog. Fælles for alle er dog, at supervision handler om relationen til en borger, patient eller klient og om at styrke fagpersonen i at varetage sin kerneopgave.

Supervision bliver ofte ledet af en uddannet psykolog, der har specialiseret sig i relationerne mellem det professionelle og private menneske. Det er også muligt for f.eks. socialrådgivere eller pædagoger at efteruddanne sig i supervision, så de har de helt rigtige kvalifikationer til at varetage de dialogbaserede opgaver. Som sagt kræver det enten specialisering eller efteruddannelse, da det er en opgave, som kræver særligt overblik.

I princippet kan alle uddanne sig til supervisor. Så længe man har en grunduddannelse som en bachelor-, akademi eller diplomuddannelse, eller hvad der som minimum svarer til en kort videregående uddannelse, kan man søge ind på supervisoruddannelser. For at søge ind på professionshøjskolens supervisoruddannelse kræver det dog også mindst 2 år relevant erhvervserfaring efter endt uddannelse. Medmindre der søges dispensation, så er dette et krav. Man behøver dog ikke være i arbejde ved uddannelsens begyndelse.

Hvem har brug for supervision?

Alle faggrupper, der har med mennesker at gøre, kan i princippet have gavn af at gennemgå et forløb hos en supervisor. Det kan eksempelvis være terapeuter, coaches, socialrådgivere, sygeplejerske, lærere og pædagoger. Nogle arbejdspladser hyrer en supervisor til at forbedre arbejdsfællesskabet. I andre tilfælde er supervision en del af efteruddannelsen, og er derfor en vigtig del af den enkeltes faglige udvikling.

Du kan både tilgå faglig og personlig supervision. Den faglige er koncentreret omkring dit virke på jobbet, mens den personlige fokuserer på dine egne perspektiver, og hvordan dit personlige liv muligvis har indflydelse på din ageren som fagperson. For eksempel kan du have stødt på problemer i arbejdet med en særlig type mennesker. Her er det vigtigt, at du spørger dig selv, hvorfor du reagerer, som du gør. Alt dette kan du få hjælp til gennem samtale med en supervisor.

Hvem har brug for supervision? Det kan både dem, der mener, at de har brug for det og dem, der ikke ved, at de har brug for det. Som udgangspunkt, så kan der næppe komme noget dårlig ud af at få nogle friske øjne på en bestemt situation. Tværtimod, kan der komme uventede resultater ud af et forløb en supervisor, som kan hjælpe med at pege på nogle ting, som man måske ikke nødvendigvis havde overblikket eller evnen til at se selv. Supervision kan altså være et sundt forløb at tage, selvom man ikke umiddelbart synes, at man løber ind i nogle bestemte problemer og det kan være med til at skabe klarhed omkring nogle processer i ens måde at arbejde på.

Hvem er målgruppen for supervision?

Selvom alle, der arbejder med mennesker, kan have gavn af et forløb i både faglig og personlig supervision, er det først og fremmest psykologer, der gør brug af det. Supervision indgår nemlig som en del af en psykologs efteruddannelsen og er derfor nødvendig for at blive autoriseret psykolog. Der er tre niveauer indenfor supervision. Hvilken, der passer til dig, kommer helt an på, hvor du er henne i dit professionelle virke.

Første niveau er et autorisationsforløb. Dette er en efteruddannelse, som alle psykologer skal gennemgå for at blive autoriseret af Psykolognævnet. Her modtager du blandt andet supervision på de arbejdsopgaver, du udfører. Du skal have mindst 160 timers supervision for at opfylde kravene. 40 af de timer skal gå til individuel supervision, 40 skal være modtaget i gruppe og de sidste 40 timer skal være modtaget af samme eksterne supervisor. Supervisionen skal til dels blive udført af en ekstern psykolog, dvs. en autoriseret supervisor, der ikke arbejder for samme organisation som dig.

Andet niveau er specialistforløbet. Her vil du bygge videre på din faglighed gennem kurser samt modtage supervision på arbejdsopgaver, mens du fortsætter med at arbejde som psykolog. Igen er det et krav, at supervisionen til dels er ekstern. Det er også et krav, at din supervisor er specialist.

Tredje og sidste niveau er supervisorforløbet. Dette forløb er til dig, der gerne selv vil være supervisor. Her vil du få mulighed for at fordybe dig i supervisorprocessen samtidig med, at du prøver teori af i praksis ved at agere supervisor for andre. Du vil modtage supervision igennem forløbet også i forbindelse med din supervision af andre. Det er et krav, at din supervisor skal være godkendt supervisor.

Hvorfor supervision?

Supervision hjælper dig til at styrke din faglighed og dit møde med dine patienter eller klienter. Du vil lære nye metoder og teknikker, der kan hjælpe dig med særlige udfordringer i dit arbejdsliv, både faglige og personlige. Hvis du er psykolog, er det naturligvis en nødvendighed del af din efteruddannelse, at du gennemgår et autorisationsforløb, men selv hvis din profession ikke kræver, at du tager et forløb i supervision, kan det gavne din faglighed og hjælpe dig med at håndtere de uforudsigelige problemer, der nødvendigvis opstår, når man arbejder med mennesker. Du kan også blive styrket i at balancere mellem dine personlige og faglige kompetencer, der kommer i spil, når du sidder over for en patient eller en borger.

Udover at styrke dine personlige og faglige kompetencer, kan supervision styrke det arbejdsfællesskab, du indgår i. En supervisor kan hjælpe dig og dine kolleger med at lytte til hinanden og give plads til hinandens ideer og forskelligheder. Ofte er det interne problemer, der forhindrer fagpersoner i at fokusere på kerneopgaven, nemlig at hjælpe en patient eller en borger med det problem, de står overfor. En supervisor opfordrer derfor medarbejdere til at dele deres faglige viden såvel som tvivl med hinanden.

Formålet er at skabe et rum, hvor kolleger føler sig trygge til at dele erfaringer med hinanden, og hvor man kan bruge hinanden, i stedet for at konkurrere mod hinanden. Ved at fremelske en kultur, hvor man deler viden og erfaringer i stedet for at køre sit eget løb, kan din arbejdsplads forebygge en del konflikter og samtidig styrke fællesskabet på arbejdspladsen og skabe et bedre arbejdsmiljø. Dette vil i sidste ende gavne patienterne eller borgerne lige så meget, som det gavner psykologen eller socialrådgiveren.

For at opnå en specialist-grad i eksempelvis psykoterapi, er der desuden krav om, at du har gennemgået et længere forløb, der tager udgangspunkt i din personlige udvikling. Hvis dette er dit mål, kan du eksempelvis gøre dette gennem personlig supervision.

Hvem bruger supervision?

Som sagt kan supervision gavne alle, der arbejder med mennesker, men det er særligt brugt blandt socialfaglige og sundhedsfaglige professioner såsom psykologer, sygeplejere, socialrådgivere og pædagoger. I disse faggrupper, har man nemlig direkte at gøre med mennesker på en meget væsentlig måde, som har betydning for patienternes eller borgernes fysiske, psykiske eller sociale sundhed.

Supervision kan bruges på forskellige måder alt afhængigt af, hvad formålet med det er. Der kan for eksempel være tale om supervision i gruppeformat, hvor målet er gensidig udvikling af kompetencer. Men det kan også, som nævnt for oven, bruges med en særlig fokusperson. Det vil sige, hvis der er én kollega der for eksempel kunne tænke sig noget sparring og et eksternt input på en bestemt arbejdsopgave eller problemstilling.

Hvis du som psykolog, pædagog eller socialrådgiver for eksempel finder dig selv i en situation, som, du synes, er svær at håndtere og gerne vil have hjælp eller nye idéer til at løse udfordringen, så kan supervision være med til at skubbe dig i en konstruktiv retning. På den måde kan der altså være mange forskellige faggrupper, der kan drage nytte af supervision udover de ovennævnte grupper i det sundhedsfaglige og socialfaglige felt.

Når man har med mennesker at gøre, så er der nemlig ikke én løsning, der kan være svaret på alle problemer. Ganske vist kan man bruge nogle af de samme teorier og taktikker, men netop fordi mennesker er individer, så kræver det, at man tilpasser sin metode i forhold til hvert enkelt menneske man kommer i kontakt med. Det er noget, man i højere grad vil indse med supervision, hvor man netop får input på den specifikke situation eller opgave, man har foran sig. Det sker igennem dialog, refleksion og løsningsfokuserede tilgange.

Hvad er supervision godt for?

Der er flere fordele ved supervision. Supervision betyder faktisk oversyn eller at “se over”, og det er netop det, du får hjælp til: at se dig selv oppefra, så du kan få et større perspektiv på dig selv, din profession og din interaktion med patienter. Det kan være rigtig svært at vurdere sig selv, når man står midt i en situation. Når du har en kompetent supervisor tilknyttet, så kan du altså få et større overblik, som er svært at få på egen hånd.

Det er især vigtigt, når man arbejder med mennesker, at man er bevidst om de processer og ting, der sker i interaktionen imellem fagperson og patient eller borger. Når der især er tale om sundhed – det mentale, fysiske eller sociale – i det ene eller andet format, så er det væsentligt, at man har en vis bevidsthed i sit arbejde, da det direkte kan komme til at påvirke patienten i en negativ eller positiv retning.

Supervision har også positive effekter på kollegiale fællesskaber. Når man er vant til den samme arbejdskultur, så kan det være svært at se, hvor der potentielt kan være mulighed for forbedringer. Supervision kan således være med til at give jer overblik over potentielle problemstillinger imellem kolleger eller imellem personale og borgere og give mere klarhed i forhold til, hvilken retning man i fællesskab gerne vil bevæge sig i. På den lange bane kan det i højere grad være med til at øge tilliden imellem kolleger og skabe et fundament for fælles læring. Man kan blive inspireret i fællesskab og skabe en bedre kultur for højnet kommunikation i fællesskab, hvilket kan skubbe fællesskabet i en positiv retning. Dette vil i sidste ende også smitte positivt af på de mennesker, som de enkelte kolleger har med at gøre.

Supervision kan også hjælpe dig til at se på dine patienter, som andet end et objekt. Når man har mange patienter eller borgere at se til, kan det ske, at man glemmer at se dem som dét individ, de nu en gang er og i stedet ser dem som blot endnu et andet nummer i flokken. Med supervision får man nogle andre øjne på forholdet mellem dig som fagperson og de mennesker, du interagerer med i dit professionelle virke. Det vil i stedet få dig til at se dine borgere som individuelle mennesker, som ikke blot har deres personlige problemstillinger, som kræver forskellige løsninger og metoder, men også at tilgangen bør personliggøres for at have den bedst mulige effekt.

Uanset hvilket felt, du arbejder inden for, så har du allerede en faglig ballast, som du bruger i din dagligdag. Men det, som supervision gør, er blandt andet at give dig et nyt og friskt perspektiv på din generelle arbejdssituation eller en bestemt udfordring. Det giver dig ikke kun løsninger på, hvad du kan gøre nu og her i den specifikke situation, men det kan også give dig overblik over bestemte punkter, som du kan tage med dig i fremtiden og arbejde mere med.

Er der forskellige typer af supervision?

Kort sagt: ja. Et forløb med supervision kan køres på forskellige niveauer. Det er især normalt at have supervision på et individuelt plan med fokus på en nøgleperson, ligesom det også er normalt at have supervision på gruppeplan med fokus på en gruppe kolleger. Hver har sin fordel. Og det bør også nævnes, at man også kan få et supervisionsforløb med fokus på to personer, eller solo for den sags skyld.

På individuelt plan er der for eksempel mulighed for at fokusere på de problemstillinger, der kan opstå i et givet møde mellem behandler og borger. Har man for eksempel en udfordrende borger, hvor det kan være svært at finde den rette og mest hensigtsmæssige metode til at tilgå behandlingen, så kan en supervisor hjælpe med at skabe klarhed og overblik.

I en personalegruppe er klarhed og overblik også vigtige nøgleord – dog på gruppeplan. Her kan fokus i højere grad være på relationen imellem kolleger, hvor man ved hjælp af dialog og samtaler både kan skubbe den faglige udvikling i den rette retning samtidig med at skabe mere plads og tillid til hinanden i personalegruppen.

Formålet med supervision er netop at finde løsninger på de problemstillinger, der måtte være, uanset om det er imellem kolleger eller mellem den enkelte fagperson og hans eller hendes patient eller borger. En af de vigtigste måder at komme frem til løsningerne på er ved hjælp af dialog og konstruktiv respons. En ekstern supervisor kan med sine friske øjne og relevante kompetencer komme med input og med et perspektiv, der kan være begyndelsen på en ny og bedre måde at gøre tingene på, så alle kan få gavn af det – fra patient til fagperson og kollegial gruppe.

Når man arbejder med mennesker i form af patienter eller borgere, så er det især vigtigt, at man er bevidst om de processer og de metoder, man bruger til at håndtere en given situation eller problemstilling. Kulturen og dialogen i en kollegial gruppe kan også i sidste ende have en effekt på den individuelle relation mellem behandler og patient. Så udover at en supervisor kan være med til at løse nogle problemstillinger internt i en personalegruppe, så kan det også have en direkte indvirkning på de metoder, man ellers håndterer sine opgaver med, og på hvordan man arbejder med de mennesker omkring sig.

En supervisors opgave er blandt andre ting at understøtte den faglige udvikling. Supervision er nemlig en udviklingsmetode, der gerne skal bidrage med netop dette. Et forløb med supervision skal ses som et løsningsorienteret forløb, som også skaber mere plads til rummelighed, idéer og større tillid i en personalegruppe. Selvom man skulle mene, at de problemstillinger, man oplever i sin kollegagruppe, ikke er genstand for store udfordringer eller problemer, så kan man alligevel få øjnene åbnet for nogle ting, man måske ikke så tidligere, blot ved at have en supervisor tilknyttet, som kan være med til at give det manglende overblik.

Hvilke uddannelser er der for supervision?

To supervisorer har ikke nødvendigvis den samme baggrund eller uddannelse, da der findes forskellige uddannelser, man kan tage for at arbejde som supervisor. Ofte indgår supervision som en del af en bredere uddannelse, der også fokuserer på ledelse, organisation eller institutionsudvikling.

Man kan for eksempel have en uddannelse på 1 år fra Kempler instituttet, som fokuserer på ledelsesteknik, institutionsudvikling og supervision. Her indgår det altså som en del af en bred uddannelse, hvor man også får andre relaterede kompetencer og en bred viden. Man også have få et diplom i kollegial supervision, som giver dig kompetencerne til at supervisere en kollegial gruppe – altså en personalegruppe.

For at få det mest mulige ud af et forløb med en supervisor, så kan det betale sig at vurdere det fokus og speciale, en supervisor har, for at finde ud af hvor godt et match det vil være imellem supervisor og den eller dem, der bliver superviseret. Det er bestemt en fordel, hvis en supervisor har viden om dit/jeres fag, fordi dialog og forståelse er vigtige elementer i et forløb med supervision. En supervisor kan for eksempel også have primær erfaring med at rådgive på tomandshånd eller en kollegial gruppe frem for enkeltpersoner, hvilket er noget, der værd at bemærke, når man vælger en supervisor.

Hvis man ikke har hørt begrebet “supervision” før, så kan det måske virke som spild af tid, som man kan bruge på noget andet. Hvis man i forvejen er under tidspres, kan supervision virke overflødigt. Men netop i den situation kan det være fornuftigt at investere noget af sin tid på et forløb med en supervisor, da han eller hun netop kan være med til at give dig et overblik over, hvordan du bedst kan bruge tiden hensigtsmæssigt, så det både gavner dig, dine eventuelle kolleger og de mennesker, du arbejder med.