Mange har hørt ordet supervision i forskellige sammenhænge. Men hvor mange forstår egentlig, hvad der ligger bag ordet? Det er sådan et ord, man hurtigt fornemmer noget med, men den dybereliggende mening dykker man ikke ned i, medmindre man rent faktisk bliver introduceret for det på et dybereliggende plan. Man kan tage et kig på ordet og måske få et lidt klarere billede af dets betydning, hvis man deler det op. Super kender vi fra Superman og fra tilkendegivelser i daglig tale, om at noget er virkelig godt.
Når nogen siger “super!”, så er der ofte tale om ros. Man har gjort noget, der er bedre end bare “godt”. Hvis noget er “super”, så er det skarpt, stærkt og lidt ud over det sædvanlige. Et højere plan, kunne man sige. Supervision er altså “vision” på et højere plan. Og hvad ligger der så i ordet “vision”? Vision betyder syn eller overblik. Men det kan også være en indsigt eller en klar forestilling. Et syn, et blik ind i noget, der kommer til at ske. Eller kan komme til at ske, hvis vi gør sådan og sådan.
Supervision er altså et overblik, en tur op i helikopteren, hvorfra man kan gennemskue strukturerne, og ud fra disse få en indsigt i, hvad der vil ske, hvis man gør dit eller dat. Fra helikopterperspektiv har man et overblik, som de, der står nede på jorden, ikke har. Herfra kan man tydeligere se, hvor udfordringerne ligger, og give et kvalificeret bud på, hvordan man kommer igennem dem eller udenom dem, på den bedst mulige måde. Det giver faktisk meget god mening, hvis man tænker over det. Fra en højere position overskuer man landskabet og kommer med nogle bud på, hvordan man kan komme lettest igennem det og frem til sit mål.
Det er ikke altid til at få øje på fra jordhøjde. Der hvor de fleste af os befinder os, når vi lever vores daglige liv. Her fungerer vi ofte i en sammenhæng, der også opererer i dette niveau. Det er, med andre ord, nødvendigt, at vi befinder os der, hvor vi er i øjenhøjde med dem, vi arbejder sammen med, for at nå et bestemt mål. Her kan supervision være et fantastisk redskab, fordi supervisoren kan tage op i helikopteren og se det hele ovenfra. Herfra kan supervisoren analysere, rådgive og vejlede os, på mange forskellige måder.
Hvad er faglig supervision?
I arbejdssammenhæng kan man, med fordel, gøre brug af faglig supervision. Faglig supervision foregår på flere planer. Det kan være, at en gruppe medarbejdere oplever et behov for at arbejde bedre og mere frugtbart sammen. Måske er man kørt fast i nogle rutiner, der ikke længere er hensigtsmæssige i forhold til de nye mål, der sættes. Der kan være små knaster og propper i den daglige omgang, der forhindrer de naturlige processer i at flyde. Man kan ikke se det fra sin arbejdsposition, men en supervisor kan se det hele fra et andet perspektiv og gøre opmærksom på problemerne.
Fra gulvplan ser det måske ud som om, at alle trækker i samme retning, men set oppefra kan en supervisor opdage, at det slet ikke altid er tilfældet, simpelthen fordi ingen på jorden har det nødvendige overblik over arbejdsprocesserne. Vi kender alle det gamle udtryk om, at man ikke kan se skoven for bare træer. Det er lidt det, der kan ske over tid, når en personalegruppe arbejder sammen, med de bedste hensigter i øvrigt. Her kan det være godt og forløsende med et blik fra helikopteren, som kan fortælle noget om, hvor vi står i forhold til hinanden.
Og her kan en supervisor komme med forslag til, hvordan man løser op for knuderne, så det daglige samarbejde kan komme til at flyde bedre. De forskellige personaler kan få hjælp til alt fra almindelige daglige procedurer, til hvordan de kan indstille sig mere positivt, medarbejdende og forstående i forhold til hinanden. Her er det store overblik en hjælp til at se, hvor knasterne sidder. Når først man har klarhed over det, så er det meget nemmere at gøre noget ved det.
Hvad er god supervision?
God supervision, i forhold til en personalegruppe, har flere aspekter. Det menneskelige aspekt er helt afgørende. Man kan sagtens sidde oppe i helikopteren og se vejen frem, men man må også have blik for individerne i den gruppe, man skal have til at bevæge sig i retning mod målet, og samarbejde om at komme derhen. En supervisor skal altid have indsigt i menneskers individuelle karakterer og de træk, der kendetegner det enkelte menneske. Vi har forskellige kompetencer, og det gælder om at bruge dem i det konstruktive samarbejde.
Der skal være plads til den enkelte, når en supervisor fremlægger sin vision. De to ting bør være uadskillelige. For det er netop de forskellige medarbejderes kompetencer, der til sammen skal løse udfordringerne med at komme gennem det knudrede landskab, frem til målet. Ved at bruge hinanden kan vi danne en fælles energi og kraft, som er meget større end de enkelte personer. Hvis alle ved, hvad de skal, og føler sig kompetente til at udføre deres opgaver, så kan man skabe et arbejdende fællesskab, hvor man styrker hinanden, og lettere når målet.
God supervision er at få disse ting til at ske. Supervisoren skal bruge sit overblik til at få øje på udfordringerne og sit menneskesyn til at skabe løsningsforslag, der tager hensyn til, og udnytter, de forskellige personers styrker og svagheder. Det er her visionen kommer ind. En dygtig supervisor kan sætte menneskers kompetencer sammen, så de kan skabe en samlet enhed, der kan fungere optimalt, fordi alle er blevet set og kan se sig selv i visionen.
Man kan ikke skabe en vision for et samarbejde, hvis man ikke har blik for det menneskelige potentiale. Ofte kan svagheder vendes til styrker, hvis de sættes ind i den rigtige sammenhæng. Man kan ikke bare lave et landkort og sige “Vi skal derhen”, uden at tage højde for, hvad det er for en gruppe mennesker, der skal flytte sig. Derfor er kendskab til mennesker en af de vigtigste kompetencer, en supervisor kan have. Sammen med overblikket og visionen kan det give store resultater.
Hvad er kollegial supervision?
Vi har tidligere været inde på det. Det med det enkelte menneske og de styrker og svagheder, vi alle har. En god kollega kommer bedst til sin ret, hvis hun får tildelt opgave, der passer med hendes kompetencer. Vi kan naturligvis alle lære nye ting, men alt efter, hvilken type person man er, så er der gode og dårlige måder at tilegne sig læring på. Hvis man i udgangspunktet føler sig set og værdsat for de ting, man kan, så er man også mere disponeret for at kaste sig ud i læring af nye færdigheder.
Supervisoren, der har fået til opgave at få en personalegruppe til at arbejde bedre sammen, må altid have blik for det enkelte individ, det enkelte, unikke menneske. Har man en gruppe mennesker, der skal samarbejde optimalt, så gælder det om at kunne gennemskue, hvem der går godt i spænd med hvem. Igen kan overblikket fra højderne være en hjælp. En supervisor står udenfor de eventuelle konflikter, der kan ligge og lure under overfladen. Alene det giver supervisoren en bedre mulighed for rent faktisk at gå ind og gøre en forskel.
Meget af dette arbejde ligger i at kunne sætte de rigtige mennesker sammen, så de fremdrager de gode egenskaber ved hinanden i stedet for at kollidere med hinanden. Med et godt blik for den menneskelige faktor og et overblik over hvilke kompetencer, der er til rådighed, kan en supervisor skabe sammenhold og sammenhæng i gruppen. Med individuel supervision kan man også hjælpe de enkelte personer med at forstå hinanden, så der opstår et menneskeligt fællesskab, til gavn for hver enkelt og for gruppen som helhed.
Kollegial supervision kan også bestå i at lære de enkelte kolleger at omgås hinanden på en mere hensigtsmæssig måde. Ofte er det bitte små ting, der giver anledning til skærmydsler i en personalegruppe. Små konflikter, der opstår, fordi man ikke forstår hinanden. Disse kan løses forholdsvis nemt, hvis man giver hinanden mulighed for at være den, man er. Hvis man accepterer hinandens forskelligheder og konstruktivt bruger dem til at fremme det gode samarbejde. Det kan være en stor hjælp at der kommer en, der kan se det hele lidt fra et andet perspektiv.
En supervisor kan komme med forslag til løsning af specifikke opgaver eller løsning af personlige konflikter. Det er ikke en supervisors opgave at påtage sig den ledende rolle, snarere den rådgivende. Gode råd, forslag til forbedringer og personlig vejledning kan flytte en personalegruppe langt. Fra at have været kørt fast i dårlige strukturer og mønster kan en supervisor hjælpe med at komme ud på den anden side, så gruppen bliver et samarbejdende fællesskab, der tilgodeser de enkelte kompetencer og bruger dem i en helhedsorienteret målrettethed.
Hvis man skal have det bedste ud af en supervisor, så er det vigtigt, at man åbner sig overfor de nye ideer og forslag, der vil komme. Har man på forhånd en masse forbehold, gør man arbejdet sværere for den, der kommer for at hjælpe.
